Pressetekst

Pressetekst:

Benjamin Nybo er debuterende artist på den danske rockscene. I modsætning til den nuværende scene hvor indie artister præger tidens musik, bevarer Benjamin Nybo den klassiske tilgang til rock, kombineret med nye indfald og bud på, hvordan rockmusik skal lyde. De melodiske sange ledsaget af personlige fortællinger om hverdagen udgør et stærkt musikalsk, vildt og samtidig følelsesladet lydbillede.

I studie- såvel som live sammenhæng er et sammentømret band bestående af kompetente musikere valgt. En konstellation, som giver musikken kant og bidrager til det samlede udtryk i Benjamin Nybos sange.

Benjamin Nybo forsøger ikke at være noget han ikke er. Han fokuserer på at værne om de traditioner der er i rockens historie og forstærke udtrykket med innovative, men stadig tidløse inputs. Med et stort sang kartotek fyldt med varieret musik i form af både smukke ballader, hjerteskærende pop og vild rock, bevarer Benjamin Nybo stadig den røde tråd og giver lytteren en sammenhængende og fuldendt oplevelse.

En række koncerter er allerede blevet spillet med et ønske om at få musikken og dets budskab ud til publikum. Lige fra små støtte-koncerter som Stafet for Livet, til større koncerter som Quasar Rock finalen på Jelling Festival, er alt båret af trangen og lysten til at spille, og med princippet at han ikke lever af musikken, men for musikken.

Benjamin Nybo består af:

  • Benjamin Nybo – vokal, guitar
  • Kim Stark – lead guitar, kor
  • Frederik Larsen – trommer
  • Bassist taget ind efter behov